Spring til indhold
Hvenegaard Mad — åben kogebog med rosmarin og knivHvenegaard Mad
Mørbrad à la creme med kartoffelmos
DanskHovedretSvin

Mørbrad à la creme med kartoffelmos

Saftig svinemørbrad med cremet champignonsauce, fine ærter, kartoffelmos og toppet med bacon — en klassisk dansk hverdagsret. !! HUSK LÆS ALTID OPSKRIFTEN IGENNEM INDEN DU STARTER.

Forberedelse

20 min

Tilberedning

39 min

I alt

59 min

Personer

6

Ingredienser

Klik for at krydse af

Personer

Fremgangsmåde

  1. 1

    Kartoffelmos: Skræl kartoflerne, og kog dem i usaltet vand, til de er helt møre. Det tager cirka 10-20 minutter afhængigt af kartoflernes størrelse. Hæld vandet fra, når de er møre. Mos kartoflerne med en kartoffelmoser eller en gaffel. (Undgå en håndmixer, da mosen så bliver sej og lang). Tilsæt fløde og smør, Brug cirka 1,5 dl fløde og 100 g smør per kilo kartofler, og mos det hele godt sammen. Smag til med salt, peber og stødt muskatnød.

  2. 2

    Sprød bacon: Steg bacontern på en pande ved middel varme, indtil de er helt sprøde. Læg baconen over på en tallerken med køkkenrulle for at suge det overskydende fedt. Gem stegefedtet på panden til mørbraden.

  3. 3

    Klargøring og stegning af mørbrad: Afpuds de to mørbrader (fjern sener og fedt). Skær enderne af, og skær derefter mørbraden i bøffer på ca. 4 cm. Tryk bøfferne let med håndfladen for en jævn form, og krydr med salt og peber på begge sider. Brun bøfferne på panden i rigeligt smør og det overskydende stegefedt fra baconen. Steg dem i ca. 3 minutter på hver side, indtil de har en flot, gyldenbrun stegeskorpe. Tjek kernetemperaturen, som skal være 60 grader (rosa). Mærk på bøfferne: De skal være faste, men stadig give efter ved et let tryk. Tag bøfferne af panden, og sæt dem til side.

  4. 4

    Svampesauce: Rens champignonerne, og skær dem og det ene rødløg i skiver på ca. 3 mm. Steg løg og svampe hurtigt af i stegeskyen på panden, indtil de er gyldenbrune. Tilsæt grøntsagsbouillon, og lad det simre ind i cirka 2 minutter. Hæld fløden ved, og lad saucen småsimre i et par minutter under omrøring. Jævn saucen til den ønskede konsistens, og tilsæt en smule madkulør, indtil saucen har en flot, lysebrun farve. Smag til med salt og peber.

  5. 5

    Sauterede ærter: Hak det sidste rødløg fint. Sautér de fine ærter og det finthakkede rødløg i en smule smør i en lille gryde eller på en ren pande. Smag til med salt og peber.

  6. 6

    Anretning og servering: Læg mørbradbøfferne tilbage i den varme svampesauce. Top retten med den sprøde bacon, halve cherrytomater og frisk timian.

Mit tip

Mørbradhoveder og spidser: De små ender, du skar af til at starte med, kan du med fordel brune sammen med bøfferne, så intet går til spilde.

Vurder gerne min opskrift

Ingen vurderinger endnu — bliv den første til at vurdere.
Vurdér

Log ind for at vurdere og kommentere denne opskrift.

Kommentarer

Henter kommentarer...

Flere opskrifter

Mørbrad à la creme med kartoffelmos | Hvenegaard Mad