Spring til indhold
Hvenegaard Mad — åben kogebog med rosmarin og knivHvenegaard Mad
Gammeldags millionbøf med kartoffelmos
DanskHovedretOkse

Gammeldags millionbøf med kartoffelmos

Klassisk dansk millionbøf fyldt med oksekød, gulerødder, løg og blegselleri.

Forberedelse

20 min

Tilberedning

50 min

I alt

1 t 10 min

Personer

4

Ingredienser

Klik for at krydse af

Personer

Fremgangsmåde

  1. 1

    Forbered grøntsagerne: Start med at hakke løg, gulerødder og blegselleri fint i små tern.

  2. 2

    Brun kødet: Tag en gryde frem, kom lidt olie i bunden, og brun dit hakkekød hårdt af, til alt væsken er fordampet, og kødet har en flot stegeskorpe. Rør ikke i kødet hele tiden, da det skal have lov til at tage farve.

  3. 3

    Tilsæt grøntsager og krydderier: Kom nu alle grøntsagerne ned i gryden til kødet, og sauter dem kort. Tilføj timian, laurbærblade, de to fed hvidløg (presset i en hvidløgspresser) og masser af sort peber.

  4. 4

    Simring: Tilføj rødvin, og lad alkoholen dampe af. Tilsæt derefter oksebouillon, fløde og vand. Rør det hele godt sammen, pas på det ikke brænder på, og lad retten stå og simre lige så stille i 20 minutter.

  5. 5

    Smag til og jævn: Tilføj lidt ribsgelé, og jævn derefter retten til den ønskede konsistens. Husk, at retten bliver tykkere, når den afkøles. Tilføj derefter madkulør til en flot, mørkebrun farve, og smag endeligt til med salt og peber.

  6. 6

    Kog kartoflerne: Skræl dine kartofler, og kog dem i en gryde med vand (uden salt), til de er helt møre

  7. 7

    Mos kartoflerne: Mos nu dine kartofler med en kartoffelmoser eller et piskeris

  8. 8

    Tilsæt væske: Varm mælk og smør op i en lille gryde, til smørret er smeltet. Hæld den varme mælkeblanding i din mos, og rør det godt rundt.

  9. 9

    Smag mosen til: Smag mosen til med salt, peber og lidt revet muskatnød.

  10. 10

    Anretning: Hak persillen fint. Anret din millionbøf ved at komme en god klat mos på tallerkenen, og lav en fordybning i mosen, så den danner en lille skål. Kom millionbøffen i fordybningen, og top til sidst med den hakkede persille.Velbekomme!

Mit tip

Du kan også servere nogle syltede agurker eller rødbeder til, som du også kan finde opskriften på her på siden.

Vurder gerne min opskrift

Ingen vurderinger endnu — bliv den første til at vurdere.
Vurdér

Log ind for at vurdere og kommentere denne opskrift.

Kommentarer

Henter kommentarer...

Flere opskrifter